60.000 nye biboere på Nyvang

60.000 nye biboere på Nyvang

Vi har fået en bibeskæftigelse. Hvis man går en tur af hovedstien i haven, kan man dreje ind på en bi-vej og se, at vi har lavet et risgærde, der danner læ og en lille lun biotop, hvor Nyvangs nye ”biboere” bor. Det er primært min søster og svoger, der er bi-bisser; men jeg kan dog bidrage med det daglige opsyn og bistå ved bearbejdelsen af honning m.m. til den tid. Det er 2 familier af den gule bi, som er flyttet ind hos os i den nyindrettede bigård ved siden af blomsterengen. 2 bi-familier med ca. 30.000 medlemmer i hver, som vi har lånt i Flakkebjerg, svogers arbejdsplads, der syntes, at de 60 x 30.000 bier, de havde, var lige i overkanten. Det bliver spændende – en ny verden åbner sig, og vi har læst nogle interessante og overraskende ting om biernes liv.

Vidste du f.eks. at:

– når en bi har fundet et sted med mange blomster, fortæller den de andre, hvor blomsterne er, ved at danse på tavlerne i bi-boet. De danser rundt, hvis blomsterne er tæt på og i 8-taller, som peger i en helt bestemt retning i forhold til solen, hvis blomsterne er længere væk.

– bierne kommunikerer også med dufte. Dufte, der viser om de er i familie, om advarsler til de andre og om, at der ikke skal klækkes nye dronninger.

– nektaren, som trækbierne kommer hjem med, bliver modtaget af pakke-bierne, som giver det videre rundt til hinanden og tilsætter enzymer og ventilerer med vingerne, indtil vandet er fordampet så meget fra leveringen, at den kan pakkes ind i en celle og forsegles med voks uden at gære.

– hvis der bliver for koldt i bistadet klynger bierne sig sammen og bevæger deres flyvemuskler for at hæve varmen. De kan hæve varmen med flere grader på denne måde, så der kan blive 27 grader om vinteren. De bytter jævnligt plads, så ingen bliver for kolde.

– døde bier, larver og pupper bliver smidt ud af de andre bier, et lille stykke væk fra boet. Bier afgiver afføring/urin et stykke væk fra boet på grund af smittefaren; de er meget renlige.

– når bierne bliver for mange i en familie, sætter arbejderbierne deres dronning på slankekur og puffer rundt med hende, så hun taber sig og har lettere ved at flyve ud og lave en ny sværm. Selv ”feder” nogen af dem sig lidt op, så de er rustet til flytningen og opbygningen af en ny bolig.

– Hvis et stade skal flyttes, skal det flyttes over 5 km. væk, for hvis bien under en flyvetur opdager kendte områder, vil den flyve hjem til den gamle stadeplads og blive der på pladsen til den dør. Den kan ikke finde ud af, at stadet er flyttet.

– Hvis der bliver for varmt i stadet, henter bierne vand til at fordampe og der bliver køligere.

Arbejder-biens liv:

Hunbierne er arbejderbier og deres korte liv på 6-8 uger er inddelt i nøje planlagte arbejdsopgaver:
De yngste bier gør rent i bi-boet.
Når de er nogle dage gamle, overgår de til at være yngelplejere/ammebier. De fodrer og nusser om dronningen og passer æg og larver. Hvis ynglen får det for koldt, kan plejerne bevæge deres flyvemuskel og presse brystet mod cellen og dermed hæve temperaturen med op til 3° på en halv time.
Når bien er ca. 12 dage bliver den bygge-bi, der sveder voks og bygger tavler.
Alt efter behov bliver bien herefter pollenpakker, der lægger den pollen, de andre kommer hjem med på plads eller honninghenter, der henter honning som foder til andre bier eller blæser-bi, der svirrer med vingerne i boet, så temperaturen er tilpas eller vagt-bi, som holder vagt udenfor boet.
Når bien er ca. 3 uger bliver den træk-bi, der flyver ud og henter nektar og pollen. Nogle bier bliver spejder-bier, som  flyver ud og leder efter blomster med nektar og viser de andre, hvor de kan hente nektar. Det er et hårdt slid at være træk-bi og efter 3-5 uger dør den. Om vinteren lever arbejderbien 8 – 9 måneder. Dens arbejde er at holde boet i orden og dronningen varm.

Bier i tal:

Der er cirka 6 milliarder honningbier i Danmark.
Bierne kan opnå en topfart på 40 km/t.
Bien kan flyve op til 3 km væk fra stadet i sin søgen.
En flyvetur kan være helt op til 12 km eller omkring 6 km, hvis den samler det tunge pollen.
En normal størrelse bifamilie kan tage op til 30.000 ture om dagen.
Bierne skal besøge 20 millioner blomster, for at lave et kilo honning.
For at lave et kilo honning bruger bierne 8 kilo som flyvebrændstof.
Et stade med ca. 50.000 bier kan samle ca. 3 kg. honning om dagen.
Ca. 1/8 af den producerede honning kan biavleren samle ind, resten spiser bierne og deres larver selv, derudover spiser en bifamilie ca. 35 kilo pollen og det sukker, som biavleren giver dem.
Bierne i et stade spiser ca. ½ kg. foder i døgnet.
Familien drikker ca. 30 liter vand på et år.
En biavler kan høste 50 til 80 kilo honning fra en bifamilie om året.

Ja, jeg har fået lært en masse om  bier, som jeg ikke vidste, og nu skal det blive spændende at holde dem og at høste egen honning.