Blomsterdagbog 2019: Blomstrende træer

Nu er der også gang i blomsterne på flere af havens træer. Når man kigger ud over det danske landskab er særlig Mirabel-træerne iøjnefaldende med massive skyer af små hvide blomster. Blodblommen er en nær slægtning og den står også i fuldt flor i haven nu. Det er et meget smukt træ (fuldt på højde med den japanske kirsebær – synes jeg) og meget nemt at holde: Jeg har aldrig beskåret det – kun opstammet en lille smule – og alligevel har den denne fine harmoniske form. Vi plantede den i 2005 og da var den ca. 2,5 meter høj.

I magnolie-familien er Stjernemagnolien den første på banen. Jeg fik den, da jeg blev udlært anlægsgartner i 2001. Den blev ”trådt på” af en af vores venner en sen natte-time, fordi den stod lidt i vejen……. men selv uden sine oprindelige hovedgrene er den kommet stærkt igen og er nu over 2 meter høj.

I Bedstemorhavens busket kigger Kejserkronerne frem. De er majestætiske, lugter ikke så godt, men jeg kan mægtig godt lide dem, fordi de får mig til at tænke på, at det er min fars farbror eller tante, der engang for længe, længe siden (måske helt tilbage fra da de byggede Nyvang) fik nogle løg (sikkert fra deres barndomshjem) og lagde dem i haven foran stuehuset.

De allertidligste rhododendron har også sat gang i blomstringen. De er dejlig blå (mere blå end billedet viser). Jeg kender ikke sorten, da det er arvestykker, som vi fik, fordi de var blevet sat på nordsiden af en husmur under et tagudhæng – og det kan de ikke lide. Der var jorden alt for hård og tør. I det rigtige surbundsbed trives de meget bedre.

 

Blodblomme, Prunus cerasifera ’Nigra’ er et løvfældende lille træ med mørkerøde blade, der forbliver røde hele sommeren. Det er kraftigt voksende og får en smuk form med en bred, kompakt krone. Det bliver ca. 6 m højt og blomstrer med lyserøde blomster i april-maj. Det sætter ingen nævneværdig frugt. Blodblomme er et fuldt hårdført prydtræ til haver og parker, hvor det giver god kontrast til havens grønne planter. Det trives i sol/halvskygge i veldrænet almindelig havejord.

Stjernemagnolie er en stor busk med lysende hvide blomster, der som knopper er helt lådne at se på. Blomsterne springer ud før løvspring – de er stjerneformede og ikke tulipanformede som på andre magnolier. Når planten er i god vækst, kommer den med en stor blomsterrigdom hvert forår. Den unge bark dufter let krydret. Stjernemagnolien trives godt i det let fugtige surbundsbed og stammer fra fugtige bjergskove i Japan.

Kej­serkrone er en meget gammel kultur­plante, som stammer fra Iran, Afgha­nistan og Himalaya. Den er en løgplante med store hvide løg, der ligesom resten af planten har en skarp lugt. Om foråret kommer den centimetertykke blomsterstængel op af jorden i en imponerende fart. Den kan blive næsten 1 m høj og er forneden er den besat med bredt lancetformede blade, og i toppen har den en krans af grønne blade, hvorunder de 5-8 hængende, klokkeformede blomster dannes. Kronbladene er orange eller gule med en ring af blanke, sorte pletter i bunden; det er honningkirtlerne, der udsondrer dråber af nektar. Kejserkrone kan stå i sol, men trives bedst i halvskygge. Den klarer sig fint i almindelig havejord, blot den er veldrænet og ikke alt for stiv. I begyndelsen af vækstperioden må den ikke mangle vand, mens den resten af året kan tåle at stå ret tørt. Kejserkroneløg lægges om efteråret i 17-18 cm dybde. Læg løget på siden, så der ikke dannes en hulning i toppen, hvor stående vand kan skabe råd.