Blomsterdagbog 2019: De blomstrende buske

Blomsterdagbog 2019: De blomstrende buske

Forleden sad vi i det victorianske væksthus og tog en ”slapper”, mens en nattergal, der havde fundet vej til de høje træer lige udenfor, sang lystigt for os. Det er vist første gang, vi har haft så fint besøg i trætoppene. Det er skønt at sidde i væksthuset og nyde de forskellige fuglestemmer og de blomstrende buske og træer omkring sig.

Der er flere af de blomstrende buske, som er aktuelle lige nu: Surbær-bedet blomstrer for eksempel. Det er et rundt bed nede i hjørnet af haven, det er ca. 3 m i diameter; og der er plantet 20 surbær-planter på en bund af et tykt lag barkflis. Det er den aller-nemmeste del af haven at passe: Planternes blanke, mørkegrønne blade dækker, sammen med bark-flisen, effektivt for ukrudt, og de behøver ingen beskæring. Det er ikke så meget for blomstringens skyld, at vi har plantet dem; det er mest for de flotte høstfarver, som bare er helt super. En anden busk, der er værd at dyrke for høstfarverne er den hvide kornel, som også blomstrer nu. Den har vi rigtig mange steder i haven, for den har så mange kvaliteter hen over året; så jeg vil næsten kalde den for min ”signatur-busk”.

Tre klassikere, som har været populære i danske haver i årtier, blomstrer også nu. Snebolle, Dronningebusk og Klokkebusk. Det er typiske Bedstemor-planter, og derfor har vi dem selvfølgelig stående i Bedstemorhaven foran stuehuset. Det er ikke så mærkeligt, at planterne har været populære i så mange år: De er flotte, når de blomstrer, de fylder godt op og giver derfor haven struktur. Da vi flyttede ind på Nyvang, var forhaven det eneste have-parti, og de blomstrende buske stod her allerede. De var dog rimeligt uklippede, så det tog vi fat på, for at forynge dem og dermed sikre rig blomstring. Med den type buske er det en godt idé at skære ca. 1/3 af de tykke grene væk hvert år, så holder de sig pænt i form.

Surbær, Aronia melanocarpa, er en løvfældende busk, som bliver 1-2 m høj og ca. 0,75 m bred. Den blomstrer i maj-juni måned med små hvide blomster. Det er en ret robust og hårdfør busk, som kan vokse på al slags jord og den tåler vind og en del skygge, men efterårsfarverne udvikles bedst i fuld sol.  Den er god i grupper/busketter og som fritvoksende hæk. Efter blomstring sættes der store sorte bær, som kan bruges til at lave gelé af. Fulgene er vilde med bærrene. Aronia-bærret er en ren vitaminbombe på grund af sit høje indhold af antioxidanter og vitaminer.  De er bitre og smager ikke godt direkte fra busken, men hvis de bliver lavet til saft eller marmelade med sukker, smager de godt.

Hvid kornel, Cornus alba, er en hurtigvoksende busk, der bliver ca. 3 m. Den kendes særlig for sine røde grene, der varierer i intensitet fra sort til sort. Den får hvide blomster i maj-juni og derefter sætter den blålige bær. Den trives næsten overalt i sol/skygge og er hårdfør og nøjsom – dog vil den gerne have en sjat vand i meget tørre somre. Den kan bruges i busket, i grupper, under store træer og er rigtigt god til fritvoksende hæk og vildt-beplantning. Den tåler kraftig beskæring, der samtidig sikrer foryngelse af grenene, så den bevarer de flotte røde farver. Busken har flere ”højtider”: Foråret med lækre lysegrønne blade på de røde grene, efteråret med smukke høstfarver og vinteren med iøjnefaldende, næsten selvlysende grene.

Klokkebusk, Weigela, findes i flere sorter. Den brogetbladede Weigela florida Variegata, blomstrer med lyserøde blomster i maj. Den bliver ca. 2 m høj og trives i sol i almindelig næringsrig havejord. Hybriden Weigela hybrid ’Bristol Ruby’ bliver 2-3 m høj. Den får mørkerøde klokkeformede blomster i juli og blomstrer igen med en lidt mindre blomstring senere på sommeren, så den faktisk kan have blomster helt hen i september. Den trives i sol/halvskygge.

Snebolle (Kvalkved), Viburnum opulus ‘Roseum’, blomstrer i maj-juni med hvide blomster, der er samlet i store kugleformede stande, der kan minde om en snebold. Busken er bred og stivgrenet med overhængende grene. Den bliver 2-3 m høj og er velegnet som solitær busk, i grupper og busketter. Den trives bedst i næ­ringsrig, let fugtig jord i sol eller hal­vskygge.

Dronningebusk, Kolkwitzia amabilis, blomstrer i juni med en overdådig blomsterrigdom af lyserøde blomster. Det er en tæt forgrenet busk, der kan blive 4 m høj og også bred, så den kræver god plads. Grenene er lange og elegant overhængende. Der kommer ikke blomster på førsteårs-skuddene. Efter nyplantning kan der gå nogle år før busken rigtig får gang i blomstringen. Den er ellers ret hårdfør og robust og trives godt i både stiv lerjord og let sandmuld i sol. Om vinteren beskærer man dronningebusken ved at fjerne at fjerne et par af de ældste grene og ved at reducere antallet af nye skud.