Blomsterdagbog 2019: Flower Power

Nu bliver det vildt – det er de kraftige penselstrøg med den mest hidsige farvepalet, der folder sig ud i haven lige nu: Det er bare flower power, når det er bedst.

Azalea-bedet er i top-form. Det er min stolthed: jeg er bare tosset med det bed. Og som det dog dufter lige nu. Man bliver helt beruset; det er guldazalea, Rhododendron luteum, der primært står for den dejlige duft. Jeg får lyst til at smække en dasestol op foran bedet og så bare sidde her og nyde det. (Husk at haven er åben for besøg onsdag, fredag og lørdag – du må bare komme og nyde dette syn).

Men der er jo masser af mer’ Flower Power: Blåregnen blomstrer nu – før bladene er sprunget helt ud – og den dufter om kap med guldazaleaen. Lupinerne blomstrer i staudebedet. Jeg plantede nogle stykker for flere år siden; de frøsår sig villigt, så nogen gange må nogle af dem hives op, så de andre stauder også får en chance. Men det er en dejlig staude, der med sine oprette spir danner fin kontrast til de mere tuedannende stauder i bedet. Og så er der pæonerne. De første er begyndt at blomstre med deres megastore blomster. De tidligste, er de hvide  i gården, i de små bede, som står i fuld sol og de danner fint makkerskab med salvien, som også er i blomst nu. De lilla, nærmest selvlysende, prydløg rejser også deres fine kugleformede hoveder højt op på de lange stilke. Jeg kan godt lide kombinationen af kugleformede buskbom med prydløg imellem, der blomstrer med sine lilla kugler ovenover; så det har vi flere steder i haven. Og så er der de prangende kæmpevalmuer i intens orange-rød. Al den farvepragt kan man da kun blive i godt humør af.

 

Lupin, Lupinus, er en staude, der kan blive 50-100 cm høj og 20-40 cm bred. Den har store duftende blomster i juni-august. Blomstringen kan forlænges ved at klippe de afblomstrede blomsterstande af. Den trives i sol/halvskygge i almindelig veldrænet havejord. Den frøsår sig villigt og er derfor også velegnet i naturbede.

Pæon/Bonderose, Paeonia officinalis, er en staude, der vokser bedst i veldrænet, muldrig og næringsholdig jord, der ikke er for tør og sandet, for den tåler ikke at tørre ud, men bryder sig dog heller ikke om at stå i vand. Blomstringen bliver bedst i fuld sol, men med rolige vindforhold, så de tunge blomsterhoveder ikke knækker. Pæoner kan bedst lide at stå i fred, men hvis man absolut er nødt til at flytte dem, gøres det bedst om efteråret, hvor jorden er lun og fugtig. Plant ikke rodknolden for dybt, da der så kan gå flere år, før den blomstrer. Pæoner er meget nøjsomme planter, og hvis de er plantet i en tilpas næringsrig jord, behøver de ikke få tilført yderligere gødning.

Blåregn, Wisteria, er en slyngplante, der er fin på en pergola eller buegang. Den har hurtigtvoksende og kraftig vækst, så man skal passe på med at plante den op af huset, hvor den pludselig finder vej ind i sprækker og vinduer. Blomsterne er som regel blålige, men kan også være hvide eller rosa, og de dufter dejligt. Herhjemme dyrker vi to arter af blåregn: nemlig Japansk Blåregn, Wisteria floribunda, og Kinesisk Blåregn, Wisteria sinensis. Japansk Blåregn slynger sig med uret, og kan blive op til 8 meter høj. Blomsterklaserne er smallere og løsere i formen, og de bliver mellem 40-100 cm lange. Kinesisk Blåregn slynger sig mod uret og kan blive op til 20 meter høj. Blomsterklaserne er mere kompakte, og de bliver mellem 20-30 cm lange. Det er den kinesiske, vi har i haven. De første par år efter udplantning skal man sørge for at vande blåregnen, hvis der er en tør periode. I april har den også godt af at få gødning med en PK-gødning – altså en gødning uden for meget kvælstof. Kvælstof vil fremme væksten af lange skud og gå ud over blomstringen. Blåregn trives i sol og varme, og en solrig placering giver også den bedste blomstring. Blåregn blomstrer bedst på vandrette grene, og man kan yderligere fremme blomstringen ved at beskære kraftige skud i sensommeren og derpå – om vinteren – beskære skuddene yderligere, så der er 2-3 knopper tilbage på grenen.

Prydløg, Allium aflatunense ’Purple Sensation’ blomstrer i maj/juni måned med lilla blomster på ca. 10 cm i diameter på stængler, som bliver 60-80 cm høje. De tiltrækker bier og sommerfugle. Løgene lægges i september-oktober i et hul, der er to gange så dybt som højden af løget. Allium er nøjsomme og nemme at dyrke, og hvis de får sol og næring nok fra jorden, så kræver de ikke yderligere pasning med vand og gødning. Allium vokser bedst i frugtbar, veldrænet jord, der gerne må være kalkholdig og i fuld sol, men de tåler også halvskygge og skygge. Prydløg formerer sig flittigt med både sideløg og selvsåning.

Staudevalmue, Papaver orientale, får en meterhøj blomsterstængel og har buttede, lådne knopper inden blom­sterne springer ud og lyser op i bedet i maj-juni. Blom­sterne kan blive op til 15 cm i diameter og sidder enkeltvis på kraftige hårede stilke. De vokser bedst i sol/halvskygge i almindelig fugtig, veldrænet havejord. De høje blomsterstængler kan bruge lidt ekstra støtte i kraftigt regnvejr for ikke at vælte. Kæmpevalmuen kan være svær at flytte, fordi den har en tyk pælerod, men med forsigtighed kan det gøres i det tidlige forår. Den visner ned efter afblomstring.

Salvie, Salvia nemorosa ’Ostfriesland’, er en mellemhøj staude på 30-50 cm. Den blomstrer i juni-september med duftende blå blomster. Den trives i fuld sol i almindelig fugtig, men veldrænet havejord. Staudesalvie er en meget smuk og holdbar staude, der blomstrer en stor del af somme­ren, og efter afblomstringen kan man klippe blomsterstanden af for at fremme en lille ekstra blomstring. Hvis man lader frøstanden sidde, vil den ofte formere sig med frø, men den kan også formeres ved deling i april. Der findes mange forskellige slags salvie: staudesalvierne findes også i hvide og i mere rødlige farver. Nogen salvier dyrkes som enårige og som krydderurter.