Blomsterdagbog 2019: Gensyn med flere gamle “venner”

Blomsterdagbog 2019: Gensyn med flere gamle “venner”

På runden i haven i dag – den 8. marts – opdagede jeg, at de små sart-lysegule Fladkravede Kodrivere nu er mødt talstærkt op. De står i vores azalea-bed, hvor jorden er til den sure side med meget spagnum. Jeg elsker dens sart-gule farver og deres villighed til at så sig selv rundt omkring i bedet, rundt om guldazalea, kuglebuksbom og den lysegule Magnolia, Elizabeth. Kirsebærkornelen, der længe har  stået med sine gule knopper på hjørnet af vores røde lade, har nu også har taget springet. Den er en af de dejlige buske, som man kan regne med i den sene vinter, når der ikke er farve på ret meget andet. I Bedstemorhavens lavendel/rosen-bed har der engang sneget sig et par krokusløg ind sammen med en bunke jord. De stod forleden og sagde “goddag igen” – lidt udenfor go’ ro og orden, men de får selvfølgelig lov til at blive stående der, for det er meget hyggeligt, når gamle venner dukker uventet op. På gårdspladsen – lige udenfor vores sydvendte hoveddør – trodser en anden, selvsået, gammel bekendt, de barske betingelser mellem brostenene: nemlig en enlig lille Skilla.

Kirsebær-Kornel, Cornus mas,  er en løvfældende busk eller lille flerstammet træ, der bliver 4-5 m højt. Busken har ret stive grene. Det, som gør den særlig attraktiv som haveplante, er dens blomstring i marts-april måned – før løvspring. Den kan bruges som fritvoksende busk, men også som klippet hæk. Den stammer fra Sydeuropa, men trives fint i Danmark. Blomsterne er gule, og de sidder i små skærme. Planten vokser gerne på en varm og tør, gruset og kalkhodig bund.  Kirsebærkornel insektbestøves, så det kræver nogle gode varme dage i blomstringstiden, hvor insekterne kommer frem, for at planten hen på efteråret vil sætte flotte, røde,  kirsebærstore frugter. Den syrlige stenfrugt modner i september-­oktober. Den kan spises og bruges til marmelade og desserter.

Krokus, Crocus, er en staude, der vokser ud fra en lille knold. Den følger tit med rundt i haven, hvis man flytter jord fra et sted til et andet, fordi dens rod bare ligner en lille klump jord. Slægten er udbredt med flere end 30 arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gullige til lilla og blå. Blomstringstidspunktet er afhængigt af sorten:  de forårsblomstrende fra sidst i februar til ind i april; de efterårsblomstrede fra september til ind i november. De grønne blade har en lys stribe i midten. De er smalle, spidse og kommer lige op af jorden omkring blomsten. Krokus kan gro i alle veldrænede jordtyper, gerne humusrig og gerne let leret, og derfor kan de bruges næsten overalt i bede, græsplæner eller i krukker. Læggedybden er 5-10 cm.

Fladkravet kodriver, Primula elatior er en 10-30 cm høj flerårig urt, der gror på fugtig, næringsrig og let sur til neutral muldbund i Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark findes den hist og her i f.eks. løvskove og i skovbryn og krat. Bladene er rynkede, græsgrønne og næsten hårløse på oversiden, mens undersiden er lysere på grund af små dunede hår.  Stænglen er også dunhåret, men bladløs. Den får nogle dejlige lysegule blomster i april-maj.

Russisk skilla, Scilla sibirica, er en flerårig løgplante.  Den blomstrer i marts-april med nikkende blå blosterblade. Planterne er kun 10–20 cm høje i blomst. Russisk skilla, Scilla sibirica, vokser ikke som det botaniske navn ellers siger i Sibirien, men i den sydvestlige del af Rusland, i Kaukasus og i Tyrkiet, hvor den findes i åbne skove, hvor  jordbunden er fugtig og muldrig. De står ofte under løvfældende træer og buske og trives godt i halvskygge. De har ikke store krav til jorden, men foretrækker en ikke for tør, veldrænet jord og et voksested med let skygge, f.eks. under hække, træer og buske. Den kan også vokse i fuld sol, hvis det ikke er et alt for varmt voksested. Løgene sættes i efteråret i 10–12 cm dybde og med 5 cm mellem løgene. De kan lide at blive sat et sted, hvor de ikke forstyrres, men kan få lov til at brede sig i mange år. I juni, efter blomstring og frøsætning, visner planten ned og hvis den dyrkes i en løgplæne, bør plænen ikke slås, før russisk skilla er visnet ned.