Blomsterdagbog 2019: Her er en duft
Duften af hjemmebagte hvedeknopper blander sig med syren, hæg og æbleblomster. Fuglene synger og man bombarderes af farver – især den lækre lysegrønne. Håbets farve. Jeg elsker denne årstid og højtid, St. Bededag. Den minder mig altid om håb, spænding, forventninger, læseferie, eksaminer – det kan lyde tosset, men der var jeg i mit es.
I vores læhegn mod nord har vi – sammen med lind, hassel, pil, hyld og tjørn også plantet syrener – og iiihhh, hvor de dufter nu. I Bedstemorhaven er syrenlysthuset i fuldt flor. Det er en cirkel på 3 m Ø, omkranset af syrener af sorten ’Andenken an Ludwig Späth’, der er mørkviolet. Langs Måneskinsstien står blandt andet syrenen ’Mme Lemoine’, som er krid-hvid. I skyggehaven vokser to træer som overstandere; det er Hæg, som også tilhører Prunus-familien (stenfrugterne). De havde det hårdt i den tørre sommer sidste år. Nu blomstrer de så smukt, men den ene har desværre nogle tørre grene på hele den ene side. De vil ha’ noget regn! – nu! I gårdhaven står den lille dværgsyren på spring; den blomstrer lidt senere end den almindelige syren. Under den, vokser den lille busk Purpurgyvel, som også blomstrer nu. Det er en meget nem lille busk at have – det eneste, der skal gøres, er at fjerne nogle rodskud i ny og næ. Midt på vores gårdsplads har vi plantet en almindelig røn. Den har et fint, let løv og får nogle flotte frugter om efteråret. Lige nu blomstrer den med store cremefarvede skærme.
Syren, Syringa vulgaris, er en stor, løvfældende busk/lille træ op til 6 meter høj, der er almindelig både i haver og i naturen. Den blomstrer i maj-juni med blomster, der sidder i toppe og har en stærk duft. På almindelig syren er blomsterne lysviolette, men der findes også sorter med hvide, gule og mørkviolette blomster. Duften tiltrækker bier, sommerfugle og andre nytteinsekter. Syren bliver brugt både som solitærbusk, men kan også bruges som bred hæk. En syrenhæk er både hårdfør og meget vindstærk. Den kan have en tendens til at være luftig i bunden, men kan dog holdes forholdsvis tæt forneden med den rette beskæring, da den danner mange nye skud, hvor den er blevet beskåret. Syren er tolerant overfor byluft og vejsalt og vokser gerne i porøs, let og kalkrig jord. Den er nøjsom og kan bruges på mager sandjord og er egnet i skovbryn og læbeplantninger
Dværgsyren, Syringa meyeri ‘Palibin’, er podet på stamme. Den blomstrer lidt senere end den almindelige syren, så om et par uger vil den være overstrøget med 4-7 cm store lysviolette blomster. Den trives i fuld sol i almindelig havejord.
Kinesisk syren, Syringe x chinensis ’Saueana’, er en busk på 3-4 m, der ikke er så kraftig i grenene som den almindelige syren. Den har lillarøde blomster, der nærmest dækker hele busken, når den er sprunget fuldt ud, og den har en fin duft.
Almindelig røn, Sorbus Aucuparia er et elegant, letløvet træ, som blomstrer i maj-juni med cremefarvede blomster i halvskærme, senere får det dekorative koralrøde frugter, som fuglene gerne spiser om efteråret, hvor det også får smukt, bronzefarvet efterårsløv. Træet kan blive 8 – 10 meter høj og 2 – 3 meter bred, og når det får plads, udvikler det en bred og dekorativ krone. Træet er fuldt hårdfør, trives i sol/halvskygge og stiller ikke store krav til klima og jordbund, men trives dog bedst på en mager, sandet muldjord i fuld sol. Det er et træ, som er velegnet til små haver og det vokser i alle egne af landet i skove, krat og hegn, tit på vindudsatte steder. Sorbus-slægten er stor og omfatter ca. 100 forskellige arter af træer eller buske.
Hæg, Prunus padus ’Watereri’, kaldes også majtræ, og netop i maj blomstrer hæg med duftende hvide blomster. Hæg kan blive op til 15 m højt. Det foretrækker en fugtig, muldrig jord og vokser vildt i hele Europa og det nordlige Asien i skovbryn og langs bredden af åer og søer. Træet kræver hverken beskæring, udtynding, opbinding eller vinterdækning. Det er velegnet i havens skovparti, ved havedammen eller som overstander i surbundsbede.
Purpurgyvel, Cytisus purpureus, er en tæt, fingrenet busk med overhængende skud. Den bliver ca. 60 cm høj. Den er meget rigt blomstrende i maj-juni med lilla ærteblomst-lignende blomster. Den er nøjsom og tåler sol, vind og tørke og stiller ingen særlige krav til jordbunden.