Blomsterdagbog 2019: Hurra for de små og lave

Blomsterdagbog 2019: Hurra for de små og lave

Blæsevejret de sidste par dage har revet og rusket i træer og buske, og man bliver næsten desperat, når man ser de blomstrende frugttræer smide sønderrevne blade og blomster på plænen omkring sig. Jeg ka’ ikk’ snup’ blæsevejr: det ødelægger og det larmer. Men når man er allermest irriteret over vejret, så er det rart at krybe ned i de lave luftlag og se, hvordan mange af de helt små stauder ufortrødent gror videre og folder deres dejlige blomster ud.

I stenbedet er der virkelig gang i den. Den lille Dværgakeleje kigger frem sammen med Engelsk græs og Stenbræk. På vores gårdsplads titter Lærkespore frem i mellem brostenenes sprækker – alle mulige andre steder end der, hvor de i sin tid blev plantet. Men de må godt. I skyggehaven kigger en af mine helt særlige yndlinge frem, nemlig den lille Gudeblomst, der står så sart og fin. Normalt bruger jeg mere robuste planter, som kan klare at ”naboerne” kommer tæt på, men lige Gudeblomsten har en særlig plads, hvor jeg holder den fri for nærgående naboer. Som de fleste af de andre planter i Skyggehaven, bryder de sig ikke om at have det for tørt, og jeg kæmpede for deres liv i tørken sidste sommer, så det er dejligt at se, at de trods alt har klaret den og har mod på at blomstre igen. I den japanske have dækker Månedsjordbær med sine små hvide blomster en del af bunden under den japanske kvæde. Af prydjordbærrene er det ’Rügen’ og ’Pink Panda’ (med lyserøde blomster), som jeg bedst kan lide – ikke skovjordbær, som laver en masse udløbere, der ikke er til at blive af med…men: ’Rügen’ og ’Pink Panda’ kan jeg anbefale som fint bunddække. På den lille ”ø”, som vi har formet som en skildpadde, blomstrer Krybende Læbeløs med blå blomster. Ved søens kant står den lysende orange Euphorbia i blomst. De dejlige sommeranemoner, der livligt breder sig i både skovområdet og på Måneskinsstien, er også så småt begyndt at blomstre med store hvide blomster. Og når man så kigger op i de lidt højere lag igen, så blomstrer også en af mine favorit-rhodo’er, Rhododendron ’Viscy’, og den har fået sig en ordentlig rusketur af blæsten i dag – men den er dog stadig super flot.

Dværg-akeleje, Aquilegia flabellata ’Ministar’, kan lide god, fugtig, veldrænet, almindelig havejord i sol/halvskygge. Den bliver 20 cm og blomstrer i maj-juni.

Engelsk græs, Armeria maritima, er let­ at dyrke på enhver havejord, gerne en der er lidt sandet og veldrænet, især om vinteren; derfor egner den sig godt i stenbede og -mure. Den trives i fuld sol, bliver 20 cm og blomstrer i maj-juni.

Stenbræk, Saxifraga arendsii, vokser som bløde, mos-lignende, tætte puder. Den trives i sol/halvskygge i veldrænet jord i stenbedet, men kan også klare sig som murplante, blot den ikke står i fuld sol. Den bliver 15 cm og blomstrer i maj-juni.

Lærkespore, Corydalis lutea, kan trives både i sol og skygge, bliver 30 cm og blomstrer over en lang periode med hovedblomstring i maj, men den kan stadig blomstre helt hen i september. Den formerer sig villigt ved frøspredning og kan vokse ud af mure og sprækker imellem sten. Den bliver dog smukkest i humusrig jord, som ikke tørrer helt ud. Gul lærkespore er udbredt i den sydøstlige del af Alperne i klipperevner og mellem blokke på kalkbund.

Dodecatheon meadia, trives i sol med vandrende skygge, i en veldrænet fugtighedsbevarende jord; også i et surbundsbed. Gudeblomst er i primulafamilien, som blandt andet omfatter kodriver, aurikel, alpeklokke og alpeviol. I maj-juni blomstrer den med fine blomster i rødlige til violette farver på 25-30 cm høje stængler uden blade. Blomsterne er det, der gør planten helt speciel. Når gudeblomsten er helt afblomstret og har sat frø, visner bladene, og den dukker først op igen næste forår. Det er ikke en besværlig staude, men efter 5-6 år kan den forsvinde, men inden da, kan man formere ved at dele den veletablerede plante i flere rosetter. Den kan også formeres fra frø, der skal sås om efteråret, da de skal have kulde for at spire.

Månedsjordbær (Immerbær), Fragaria vesca ’Rügen’ trives bedst i porøs, næringsrig jord i sol/halvskygge og den bliver 20 cm. Den blomstrer i maj-juni med mindre blomstring igennem hele sommeren. Månedsjordbær giver røde skovjordbær gennem hele sommeren. Den danner ikke udløbere, og det er en letdyrket og taknemmelig plante, der kan bruges som kantplante rundt om bede og i den vilde have, hvor den er bunddækkende og har vintergrønne blade.

Krybende læbeløs, Ajuga reptans, trives i sol/halvskygge, bliver 15 cm og blomstrer i maj-juni. Sorten ’Braunherz’ er også rigtig fin med sit rødbrune løv. Det er en staude, som er vildtvoksende i Danmark, hvor den trives i skove og krat med en fugtighedsbevarende jord. Den foretrækker halvskygge eller vandrende skygge. Den er en god bunddække plante, da den danner et fint med masser af udløbere.

Vortemælk, Euphorbia griffithii ’Fire Glow’ lyser op med sin stærke orangerøde farve og røde stængler. Den trives i sol/halvskygge, men bryder sig ikke om at tørre for meget ud. Den breder sig villigt, hvis den trives. Den bliver 50 cm og blomstrer i maj-juni. Om efteråret får den meget flotte høstfarver.

Sommeranemone, Anemone sylvestris, (hvis man kender lidt til de botaniske navnes betydning, vil man vide at sylvestris betyder skov, og derfor være tilbøjelig til at kalde denne anemone for skovanemone, men, næ-nej, den hvide Skovanemone er noget mindre og hedder Anemone nemorosa). Nuvel: Sommeranemonen her trives i sol/halvskygge på en god næringsrig og fugtig havejord, også surbundsjord. Den bliver 40 cm og blomstrer i maj-juni. Sommeranemone er naturligt hjemmehørende på Øland og Gotland i Sverige, hvor den vokser på de græsklædte strandenge og i vejkanterne.