Blomsterdagbog 2019: Nu går det stærkt – rigtig stærkt

På turen rundt i haven med kameraet i dag, var der masser af blomster, som bød ind. Den lille blå Snepryd kommer trofast år efter år ude i bedet langs indkørslen. Den har vokset her i mange årtier – i hvert fald stod den her, før vi flyttede ind, sammen med Forsythia-busken, som også er begyndt at blomstre i disse dage. I Bedstemorhaven er også den fine, røde Blodribs sprunget ud. I gården titter enkelte Perlehyacinter frem mellem brostenene, og inden der er gået ret mange dage, vil de danne et herligt blåt tæppe i det store, runde bed midt i gården. For her trives de nemlig rigtig godt og breder sig villigt. Almindelig Hyacint titter frem ude i haven ved stenbedet. For nogle år siden – da den lokale blomsterhandler skulle stoppe sin forretning – fik jeg en stor kasse hyacintløg, som var tilovers fra julesalget. Dem lagde jeg her, og de kommer med nogle fine farver hvert forår. I surbundsdelen af stenbedet står tre små Pieris-buske, som også er sprunget ud i dag. Det gør mig glad, for jeg var lidt bekymret for dem sidste sommer, hvor det var så frygtelig tørt. De står lidt for solrigt – der er godt nok plantet et paradisæbletræ foran dem – til at give lidt skygge, men træet er ikke helt stort nok endnu. I gårdhaven blomstrer den dejlige Vårkærminde heldigvis også – den havde det også hårdt med tørken sidste år, ligesom den blå Lungeurt, der vokser i Skyggehaven på en skråning, som kan være svær at vande op. Den lave Kulsukker – den har ingen problemer med at gro. Den blev plantet i Stubhaven sidste forår, og den dækker allerede et godt område, og blomstrer nu for første gang. Den har fået et lag hestemøg at gro i, ligesom den hvide Vinca har fået i Dasehaven. Den er også ved at danne et godt bunddække der og brillierer med mange hvide blomster lige nu.

Snepryd, Chionodoxa luciliae er en lille hårdfør løgplante, der er nært beslægtet med den blå Skilla. Efter blomstring i det tidlige forår visner bladene ned. Den bliver 10-12 cm og hører til gruppen af dejlige forårsbebudere, der kan finde på at titte frem af sneen, hvis vinteren er lang. Den formerer sig villigt ved frø og sideløg og den kan lide at vokse i sol-halvskygge på en lun og let jord, der ikke er alt for leret.

Forsythia intermedia er en løvfældende busk, der blomstrer før løvspring. Den bliver 2-3 meter høj og er meget iøjnefaldende, når den blomstrer. Busken kan blive lidt vild at se på, så det er en god idé at foryngelsesbeskære den. Den lægger an til næste års blomstring om sommeren, derfor bør den beskæres umiddelbart efter blomstring, så man ikke ødelægger de nye blomsterknopper. Beskær den ved at tynde ud i de ældste og tykkeste grene helt nede ved jorden – ikke formbeskære med f.eks. en hækkeklipper (medmindre man da ønsker at bruge den som hæk; men så skal man lade den være forholdsvis bred for at klipningen ikke går ud over blomsteringen).

Ribes sanguineum, Blodribs er en løvfældende, tidligt blomstrende prydbusk, der bliver ca. 2 meter høj. Den blomstrer samtidig med forsythiaen og ses også ofte sammen med den i busketter og i “Bedstemorhaver”. Blomsterne kommer før løvspring.  For at bevare den overdådige blomstring er det en god idé at beskære. Beskæringen foretages bedst lige efter blomstring ved at fjerne cirka en tredjedel af de ældste grene ved jorden. Blodribs er meget nem at dyrke. Den trives på alle typer havejord og vokser i både sol og halvskygge. Som de fleste andre buske, blomstrer den bedst, hvis den får en solrig vokseplads. Den kan plantes som solitærbusk, da den også er smuk med sine mørkegrønne sommerblade, men den bruges dog oftest i busketter som en tæt og lægivende plante.

Muscari botryoiden, Perlehyacint er en lille løgplante, der bliver ca. 15 cm høj. Den blomstrer i april og dufter. Den stiller ikke store krav til voksestedet og kan gro både i sol og halvskygge og den formerer sig villigt. Når man kigger tæt på den, kan man se, hvordan hver blomsterstand er bygget op af mange små “perler”. Løgene lægges i ca. 12 cm dybde.

Hyacinthus orientalis, Almindelig Hyacint er en velduftende løgplante, der findes i mange farver fra hvid til blå, lilla, rød og gul. Den kan godt lide at gro i fuld sol i en god muldrig, porøs jord som er veldrænet, så løget ikke rådner.

Pieris japonica, er en stedsegrøn surbundsplante som egner sig godt i forgrunden af rhododenronbedet, hvor den bliver ca. 1 meter høj. Den har det bedst i let skygge og tåler ikke udtørring. Den blomstrer i marts-april med lynglignende blomster i klaser. Mange sorter har hvidlige blomster. Jeg kender ikke navnet på vores Pieris, men blomsterne changerer meget smukt fra rød over i hvid. En anden ting, som gør denne busk spændende er, at nytilvæksten af blade er flammende røde i starten, så man på afstand næsten tror, at den står med store røde blomster.

Omphalodes verna, Vårkærminde er en af de tidlige stauder med små, himmelblå blomster. Den breder sig med overjordiske udløbere og danner derfor et fint bunddække uden dog at være for voldsom. Den er oprindelig en skovplante og kan lide at vokse i halv-/helskygge på en humusrig og let fugtig jord.

Pulmonaria angustifolia ‘Azurea’, Lungeurt (en af mine blå forårsfavoritter) er vildtvoksende flere steder i Danmark, primært i lyse løvskove ved kysterne, hvor den foretrækker en god humusjord. Fra marts til maj blomstrer den med klare blå blomster. Foråret igennem kan den være et fint bunddække med sine smalle, grønne blade, men den danner ikke et stabilt dække og hvis den bliver udsat for lidt tørke, forsvinder den næsten i løbet af sommeren, og over årene bevæger den sig væk fra det oprindelige sted. Lungeurt passer fint til et skovbundsbed under træer og buske sammen med andre skovbundsurter.

Symphytum grandiflorum, Storblomstret kulsukker er en effektiv ukrudtsbekæmper, da den vokser meget kraftigt og tæt. Den skal holdes lidt i ave, for ikke at overrumple sine naboplanter, men den er dog ikke så voldsom som Lækulsukker (S. officinale) og Ru Kulsukker (S. asperum), som man skal være meget varsom med at få ind i haven, da de kan brede sig som ukrudt, der ikke er til at slippe af med igen. Den storblomstrede Kulsukker bliver ca. 20 cm høj og kan gro overalt  – også i skygge. Bladene er vintergrønne og indeholder meget kalium, derfor er den, ligesom brændenælder, god at lave gødningsvand af, til f.eks. tomater.

Vinca minor ‘Alba’, Liden Singrøn, er ligesom sin blå artsfælle en dejlig plante, der kan bruges som bunddække og danner et tæt tæppe, da den også er vintergrøn.