Blomsterdagbog 2019: Sensommertid

Ferien er slut, skoleåret begyndt, alle de faste rutiner skal indarbejdes. De lange lyse aftener på terrassen er slut og der er færre og færre blomster, som står på spring i haven. Meeeen, der er stadig gang i haven og inden farverne på frugt, bær og efterårsløv begynder at dominere, så er der stadig nogle planter, som gerne vil vise sig og folde deres blomster ud. Lige nu er det f.eks. Syrisk rose, Bitræet og Sankt  Hansurt, der lyser op i haven. Og nederst på siden kommer et par forslag til nogle dejlige sensommer-bede, som man kan etablere tæt ved terrassen, hvor man sidder med sin eftermiddagskaffe eller søndagsbrunch og nyder sensommeren.

Men først et kig på noget af det, som blomstrer i haven nu:

Vi har Hibiscus stående i bl.a. gårdhaven, hvor der er en halvmur omkring, så her står de lunt og godt. Skt. Hansurt har vi flere steder, både i de solrige staudebede og i stenbedene. Jeg har et ungt bitræ stående i en potte, hvor det venter på at blive plantet ud på sit blivende sted i udkanten af frugthaven. Det er ca. 1,5 m højt og blomstrer for første gang. Nede for enden af haven, hvor bistaderne står, omkranset af risgærdet, har vi også plantet to bitræer. De er knap 1 m høje og sandsynligvis kun et par år gamle, så der går nogle år endnu, førend de kommer med blomster og “lokkemad” til bierne.

Syrisk rose, Hibiscus syriacus, er en løvfældende busk, der bliver et par meter høj. Den er i virkeligheden ikke nogen rose, og den stammer ikke fra Syrien, men fra Indien og Kina, så det danske navn er helt misvisende. Den er nært beslægtet med Hawaii-blomsten, Hibiscus rosa-sinensis, som er kendt fra vindueskarmen. Syrisk rose er flot i haven i sensommeren, hvor den folder sine eksotiske røde, lilla eller blå blomster ud til en flot finale på havesæsonen, når andre buske for længst er afblomstret. Busken er på sin nordgrænse her. Det betyder at den står bedst lunt og i læ, f.eks ved en sydvendt mur. De grålige grene er stive og oprette, så busken fylder ikke meget i bredden og er derfor nem at få plads til. Den er nem at dyrke i haven, og busken skal som regel hverken beskæres eller vandes, når den har fundet fodfæste i haven. De første år efter plantning er det en god idé at beskytte den mod hård frost. Efter nyplantning er det også vigtigt at vande grundigt, så den ikke tørrer ud; men når den har etableret sig, kan den godt tåle, at voksestedet er til den tørre side, og især om vinteren betyder det noget, at der er veldrænet. Syrisk rose folder sine blade ud meget sent om foråret, hvor den står med nøgne grene længe, mens resten af haven for længst er lysegrøn. Ja, man kan nogen gange gå og nærstudere den og blive i tvivl om, der overhovedet er liv, men den kommer. og så er den allersmukkest i august-september, hvor den pryder sensommerhaven. Det bedste beskæringstidspunkt for syrisk rose er i løbet af foråret, inden væksten går i gang. Blomsterne dannes på årets skud, så det vil ikke gå ud over blomstringen.

Bitræ, Euodia Hupehensis (nyt navn: Tetradium daniellii), er som navnet siger et træ, hvor honningbier, men også sommerfugle og mange andre insekter går på nektar- og pollenjagt i august/september, når det blomstrer med hvide skærme. Træet er 4-6 år gammelt, før det blomstrer. Det er et lille tæt træ, der fuld udvokset i vores klima bliver ca. 5-7 m, højst 10 m; vækstformen er som et kraftigt æbletræ. Det trives i god næringsrig muldjord, der er veldrænet, da det ikke tåler vedvarende fugt, men derimod gerne nogen tørke. Bitræet hører hjemme i Nordkina og Korea, hvor det vokser i op til 3.000 meters højde og det er derfor vinterhårdført. Et fritstående bitræ, der får lov til at udfolde sig i sin fulde bredde, bliver smukkest. Honning fra bier, der har besøgt bitræet smager intenst aromatisk.

Kinesisk Sankt Hansurt, Sedum spectabile, og Rødbladet Sankt Hansurt, Sedum telephium, tilhører Sedum-slægten, der tæller mere end 600 arter; de fleste er ganske lave stenbedsplanter, fx bidende stenurt, rød stenurt og pudret stenurt, men sankthansurt bliver omkring en halv meter høj. Om foråret og først på sommeren ser man Skt. Hansurts irgrønne blade, som lyser flot op i staudebedet. I løbet af sommeren vokser de store skærmblomster frem fyldt med irgrønne knopper, der langsomt farves rosarøde for så at springe ud i løbet af sensommeren og efteråret. Sankt Hansurt foretrækker en tør og solrig placering, og jorden må gerne være næringsfattig. Den er meget hårdfør og trives både på en åben plads med vind og i en varm og vindstille krog. Bier og sommerfugle er glade for sankthansurt, der blomstrer, når der ikke er så meget andet føde sidst på sommeren.

Her et par forslag til sensommer-bede:

Bed 1:

Bed 2: