Blomsterdagbog 2019: To dejlige farver i solen

I dag – den 27. februar – sprang kejserbusken endelig ud hos os. Den har stået og taget tilløb i flere måneder. Med 12° og fuld sol, så måtte det komme. 300 meter henne ad vejen – hos min søster – har en kejserbusk blomstret i en hel måned nu. Sorten er tilsyneladende den samme, men det kan være en plante af anden proveniens; det kan også skyldes, at den står på østsiden af en husmur. Vores kejserbusk står mere frit omgivet af hække, nord for drivhuset. Men nu er den her, og er det ikke bare smukt op mod den blå himmel – og så i en måned, vi stadig kalder “vinter”? Mere beskyttet – op af en sydvendt mur inde på vores gårdsplads, fik jeg en dejlig overraskelse søndag eftermiddag (den 24. februar). Om morgenen var den der ikke, men ved 16-tiden smilede en lille glad iris til mig. Det er den skønne vår-iris, som jeg lagde et par løg af for mange år siden – og jeg bliver altid så dejlig overrasket, når den kommer; for resten af året ser man slet ikke noget til den, da dens blade visner efter blomstring.

Kejserbusk, Viburnum x bodnantense, er en løvfældende busk med en opret, grovgrenet vækst, der bliver et par meter høj. Det særlige ved den er dens blomstringstidspunkt, hvor blomsterknopperne kan ses helt fra det sene efterår. I løbet af vinteren kan de første blomster ses. I hård frost går blomstringen i stå, men når temperaturen stiger lidt igen, fortsætter de . Blomsterne er lyserøde og dufter. Plant busken der, hvor du kommer forbi om vinteren, så du kan glæde dig over blomsterne eller på et sted, som kan ses indefra. Busken blomstrer bedst på en lun placering. Den tåler at vokse i både fuld sol og næsten helt i skygge, men blomstringen bliver bedst, hvis solen skinner på busken i nogle timer hver dag. Hvis man har brug for at beskære, er det bedst lige efter blomstringen, da næste års knopper dannes i sensommeren. Kejserbusken er velegnet til drivning indendørs i vase.

Våriris, Iris reticulata, er en skøn forårsbebuder. Den blomstrer fra marts, afhængigt af temperaturen, og den kan godt klare at få lidt sne. Planten har det bedst på en solrig og varm plads i en let og veldrænet jord. Løgene lægges som andre forårsløg i september-oktober. De er fuldt hårdføre og kommer igen år efter år. De græslig­nende blade udvikles tidligt om foråret og derefter kommer en enkelt, men forholdsvis stor, blå blomst, der dufter. Efter blomstring vis­ner plantens overjordiske del ned.