Blomsterdagbog 2019: Vi elsker vort land

Den skønne årstid og hygge i engen med verdens bedste venner. Lyden af Skt. Hans er knitren fra bål og fællessang mod den høje, lune aftenhimmel – og duften er jordbær, hyldeblomst og uægte jasmin – og, nå ja: brændt bål.

Det er en blandet forsamling af havens trofaste planter, der blomstrer nu. Det er buske og stauder, som er meget stabile: De hører til nogle af havens allernemmeste planter, at have med at gøre: Når de er placeret det rette sted, passer de stort set sig selv og leverer et hav af blomster hvert år uden, at man behøver at bruge meget andet arbejde på dem end at nyde. Selvfølgelig har alle planter brug for at blive puslet om, når de skal etablere sig; men når de første år er gået med at undgå, at de tørrer ud eller bliver overgroet med ukrudt, så passer de fint sig selv.

Pibeved også kaldet Uægte Jasmin, Philadelphus står i fuldt flor i vores have lige nu. Begge buske stod her, da vi flyttede ind, så de er mindst 25 år gamle. De står placeret i Bedstemorhaven, hvor de gerne må fylde og derfor behøver de ingen beskæring. De stiller ikke særlige krav til jordbunden, men blomstrer rigest i fuld sol.

 

 

Cotoneaster, af ukendt sort, har en åben, overhængende og graciøs vækst. Cotoneaster findes både som lave bunddækkere og som 2-3 meters buske, stedsegrønne og løvfældende. Den her har sået sig selv ved søen. Stedet var godt valgt, og derfor har den fået lov til at blive stående. Der var en livlig summen omkring den i dag af bier, humlebier og sommerfugle.

En anden klassisk busk er Buskpotentil, Potentilla fruticosa. Der findes forskellige sorter på 0,5-1 meter i hvide, gule og orange nuancer.

Der findes også en lille grønlandsk Potentil, Potentilla tridentata ’Nuuk’, der holder de grønne blade om vinteren; den bliver 15-20 cm høj, er bunddækkende og vil gerne stå solrigt i let, porøs jord. Vi har nogle i havens hævede surbundsstenbed, som efterhånden står lidt for skyggefuldt, så blomstringen har ikke været så rig i år.

Og så er der også de dejlige staudepotentillaer, som vi blandt andet har som selskabsplanter i rosenbedene, hvor de kan dække rosernes bare ben med deres fine blade og blomster, der minder om smørblomster. De kan lide at stå i sol og passer derfor godt sammen med roserne, men også i forgrunden af staudebedene.

Potentilla atrosanguinea ‘Red’, der også har lang blomstringstid med mange blomster. Her i staudebedet i selskab med Fredløs, Lysimachia aliata ’Firecracker’, der ligesom mange af de øvrige stauder i Lysimachia-familien gerne breder sig og er gode bunddækkere. Jeg bruger også Fredløs som ”indikator-plante”; for når staudebedet trænger til vand, er de de første til at hænge med næbbet; men så snart de har fået en byge, strutter de fint igen.