Klar til kamp

Nu er det ved at være den tid på sæsonen, hvor jeg tager den sidste systematiske runde i haven, med lugning, klipning og kantstikning fra den ene ende til den anden. Så kan det se nogenlunde pænt ud hele vinterhalvåret og jeg vil være en lille smule på forkant til foråret, hvor jeg ved, at jeg får rigtig travlt. Blandt andet skal alle piletræer og –buske klippes ned, så de skyder tættere til foråret.

Min kampvogn er kørt i stilling – og det er lidt af et udstyrsstykke. Jeg har det med at glemme – specielt de små .- håndredskaber i bunkerne med haveaffald, efterhånden som jeg arbejder mig fremad i haven; men kampvognen hjælper mig at holde tal på redskaberne, fordi jeg nu har vænnet mig til altid at lægge det hele på plads på vognen, hver gang jeg er færdig med at ordne et område – inden bunkerne bliver kørt væk. Og så har jeg det hele indenfor rækkevidde, når jeg begynder på næste område. Kampvognen placerer jeg et stratetisk sted midt i haven, når det går løs.

Hele arrangementet klar til udrykning. Kampvognen placeres midt i krigszonen, hvor jeg hele tiden kan hente og returnere redskaber. Den ethjulede trillebør samler jeg affald i – den grønne sæk tager jeg med, hvor trillebøren ikke kan komme ind:

 

Der er bygget en ”overbygning” på den tohjulede trillebør, så der er plads til de lange redskaber uden, at de bliver filtret ind i hinanden: Diverse river på den ene side, lugegrej på den anden, småredskaber i spandene og de korte tykskaftede (spade, skovl, greb) nede i børen:

 

Spaden bruger jeg meget – selvfølgelig til at grave med – men endnu mere til at stikke kanter med. Der findes uendelig mange forskellige kantskærere – både manuelle og motoriserede. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige, men når kanterne bugter sig, og man skal have det gode overblik over retningen (både forud og bagud), så er det altid den lange spade, jeg vender tilbage til. Det giver mig en god arbejdsstilling, og når den er skarp i bladet, kan jeg bare ”slå” den ned og give den et lille vrid uden at skulle sætte foden på den hver gang. Skovlen og den kraftige greb bruger jeg kun, når jeg har nogle mere tunge sager, der skal læsses op i trillebøren, f.eks. sten, jord og græstørv. Men spångreben bruger jeg tit, når det er blade, nedfaldsfrugt og ukrudt, der skal samles op:

 

Lugejern/roehakke – her hos os hedder den bare en “skrave”, er mit fortrukne lugeværktøj, men cirkelhakken er god, hvor der kun er lidt plads imellem kulturplanterne – og den går dejlig dybt. Så er der fugerenseren, som er lavet af svensk, hærdet stål, så den er god mellem alle vores brosten. Skuffejernet bruger jeg til at fjerne ukrudt på alle grusstierne:

 

Den almindelige rive er lidt ”allround” – det er de tre andre river, som jeg bruger mest: Anlægsriven, der er super god, når der skal anlægges græsplæne til at rive sten sammen med og til at jævne (så vender man tænderne opad); den er også god til at rive og jævne grusstierne. Rosenriven river jeg kanter med, når de er stukket med spaden og de bede, hvor der er bar jord imellem planterne bliver også revet med rosenriven. Vifteriven river blade og affald, der ligger på græsplænen:

 

Klipperedskaberne, der følger mig rundt er et ørnenæb til de mellemtykke grene, en grensav til de tykke grene, en beskærersaks, som jeg nærmest altid går rundt med i bæltet, en stangsaks til de grene, jeg ikke lige kan nå, samt en minihækklipper, der lige kan forme de små hække og buske i en håndevending:

 

I spandene på kampvognen har jeg de små redskaber: grensaven, den lille cirkelhakke (mit yndlingsredskab), en kort fugerenser, et tidseljern (mit andet yndlingsreskab), en planteske og den lille hækklipper.:

 

Når jeg bare lige skal ud på en hurtigt udrykning, så er det her mine foretrukne redskaber at have med – med dem kan jeg næsten alt: vifteriven, spångreben, spaden, cirkelhakken, tidseljernet og beskærersaksen.:

Og nu er det hele klar til sidste udrykning for i år – og så skal det renses og ind i tørvejr.