Klip og føn

Nå, ja, måske ikke så meget føn her på det flade Amager (føn-vind opstår når luften har afgivet sin fugt på vej op af et bjerg og så blæser tørt ned på den anden side af bjerget), men tør vind har vi da i hvert fald og pudsigt nok: alle de lovede byger og skybrud, der opstår over Sjælland og andre steder omkring os – vips – de deler sig lige, når de når til Sydamager og går udenom. Så vi fik (endelig) 3,5 mm i mandags og ellers bare ingen vand i laaaang tid. Stauderne begynder at se tørre og ranglede ud, og selvom jeg gerne ville prøve at presse lide flere blomster ud af de fine storkenæb, så vil det forskønne haven at klippe dem ned. Derfor er jeg nu gået i gang med en klipperunde, og derefter skal de have en ordentlig pøs vand, så de forhåbentlig kan sætte et nyt hold frodige blade og – hvis vi er heldige – kan nogen af dem nå en mindre blomstring senere på sæsonen. Lavendlerne er afblomstret og bierne er færdige med at besøge dem for denne gang, så de får også en tur med saksen. Og så går jeg med bævende hjerte og rystende hænder i gang med at klippe buksbomhække og –kugler.

Buksbom, Buxus,  danner en fin ”rygrad” i haven – også om vinteren, og jeg vil være så frygtelig ked af, hvis de blev ramt af den frygtede buksbom-kvistdød, der har invaderet landet siden 2011. Det er en svampesygdom, der kan betyde den visse død for plantet, den er meget smitsom og kan leve i jorden i flere år, så man ikke kan plante buksbom igen uden at skifte jorden ud. Når man klipper planter, vil man altid komme til at efterlade nogle sår, der kan være indgangsport for sygdomme. Buksbom-kvistdød trives specielt godt i fugtigt vejr. Man kan delvis forebygge ved at sikre luft omkring planterne, ved ikke at vande dem fra oven og ved kun at klippe dem i tørre perioder med desinficeret værktøj. Så det er her ”fønen” kommer ind, og jeg tænker, at når nu vi ikke kan få det regn, som vi har brug for, så er der ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget, og buksbommen risikerer i hvert fald ikke at stå for fugtigt.