Mistelten

I denne søde juletid: Portræt af mistelten, Viscum album.

Mistelten er en stedsegrøn halvsnylter med kugleformet vækst, der vokser på andre planter, især løvtræer. Bladene er glatte og lysegrønne. Misteltenen er giftig. Den findes kun meget sjældent vildtvoksende i Danmark. Her i haven har vi 7 stykker, som vokser på vores æbletræer. Mistelten kaldes en halvsnylter, fordi den selv laver sukkerstof med fotosyntesen i de grønne dele, men den stjæler vand og mineraler fra træet.

Den blomstrer i april-juni med gulgrønne småblomster, som ikke syner af meget. Frugterne dannes hen på efteråret og er kuglerunde, halvt gennemsigtige, hvide bær med én lysegrøn kerne. Den er særbo – den enkelte plante er enten hanlig eller hunlig. Der skal altså to forskelligt-kønnede planter til for at danne frugter, og bestøvningen klares af insekter. Frøene, der modnes i marts-april er inden i det sejt klæbrige frugtkød, som klæber kernen fast til værtsplanten.

Hvis man vil sætte mistelten på sine træer skal man forsøge at finde friske bær. Bærrene, som sidder på de grene, man køber ved juletid er sjældent friske nok – de kan højst ligge et par døgn, før de sættes på træet. Mistelten kan vokse på f.eks. poppel, pil, æble og tjørn. Oftest får man held til at få den til at gro, hvis man sætter den på et træ af samme art, som det oprindelige bær kom fra. Man smører det klæbrige bær ind i grenhjørnet på en forholdsvis ung gren med blød bark – altså ikke på hovedstammen – og venter…….

Misteltenen vokser meget langsom de første par år – eller rettere: man kan faktisk ikke se noget og tror ikke, at det er lykkedes – ofte er det også kun ca. hver tredje frø, man sætter, som bliver til noget. Men lige pludselig, efter et par år, kan der komme to små lysegrønne blade frem fra grenen. Næste år kommer der fire blade, og så går det hurtigere og hurtigere med at vokse. Den kan blive helt op til 1 x 1 m, men – specielt på unge træer – skal man holde den lidt nede, da den tager noget saft og kraft fra træet.

Der er flere gamle historier knyttet til misteltenen:

I den nordiske mytologi blev guden Balder dræbt af en pil, som var fremstillet af en mistelten. Hans mor Frigg havde ellers fået alt i verden til at sværge på, at de ikke ville gøre Balder noget ondt – men misteltenen havde hun glemt at tage i ed, fordi hun havde anset den lille plante for ufarlig.

Druiderne anvendte mistelten som symbol på et evigt liv, og plante anvendes jo stadig ved juletid. Mistelten hænges i døråbningen og ifølge juletraditionen må en mand og en kvinde, som kommer til at stå sammen under en mistelten kysse hinanden. For hvert kys skulle manden plukke et bær af misteltenen; og når der ikke var flere tilbage, skulle der heller ikke kysses mere. Under en af vores mistelten har vi selvfølgelig sat en kyssebænk.