Nu ka’ den regn da bare komme an…… ka’ den ikk’ nok?

Nu ka’ den regn da bare komme an…… ka’ den ikk’ nok?

25. april 2019 Slået fra Af Lisbeth Lindgreen Petersen

Roser og rhododendron og plænen er gødet, på blomsterengen er der sået valmuer og på bi-marken er der sået honningurt og boghvede. Så kom nu regn…den halve millimeter i morges rækker jo ikke langt – da slet ikke, når vi har haft sådan et par blæsende dage. Heldigvis har det ikke blæst meget i dag, så vi er ved godt mod… men kom nu regn….

Blomsterdagbog 2019: Blomsterne i haven fortsætter heldigvis med at springe ud. I spaltebedet er jeg super glad for gensynet med den lille Lewisia, som ikke er helt nem at få til at overleve våde vintre. Jeg har desværre også måtte skifte ud i ny og næ, da nogen er gået til i tidens løb. Men jeg kan bare så godt lide dem, så vi prøver igen….I skoven er det det lille rigtblomstrende træ, Bærmispel, der sammen med bunddække-planten Guldjordbær viser sig fra deres bedste side. Guldjordbær er en fantastisk plante til at dække bunden effektivt for ukrudt. Vi har den også i en lille ”ø” i Dasehaven. I Granithaven, hvor farverne hvid, grå og blå dominerer, er den pilebladede pære sprunget ud. Den blev plantet der, da Granithaven blev anlagt i 2013, men den har aldrig tidligere blomstret så meget, som den gør lige nu. På Måneskinsstien, der leder hen til den hvide have, er en af de første udspringere snedrivebuskene.

 

Guldjordbær, Waldsteinia ternata, er en god, tæppedannende bunddækkeplante, som er stedsegrøn. Den er krybende, kraftigvoksende, og breder sig både med rodskud og udløbere. Den er hårdfør og nøjsom og trives i humusrig skovjord og almindelig havejord i både sol og skygge – dog ikke i fuld sol på meget tør jord. Guldjordbær er en af havens bedste bunddækkeplanter, da den hurtigt dækker bunden og holder ukrudt i skak. Det er en nem have­plante, som passer sig selv. Plantens blade minder om den klassiske jordbærplantes og i maj får den masser af gule jordbærblomst-lignende blomster, men den sætter ingen frugter.

Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii er en 4-5 m høj, løvfældende busk/lille træ med en riset, opret vækst.  Bladene er kobberrøde, når de springer ud. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Blomsterne er hvide og talrige i maj. Planten får meget fine bronzefarvede blade om efteråret. Bærmispel trives i sol/halvskygge i almindelig næringsrig havejord.

Pilebladet pære, Pyrus salicifolia, er et mellemstort, løvfældende træ med overhængende vækst og bliver 4-5m højt. Det blomstrer i april-maj måned med små hvide blomster. Bladene er grågrønne og elliptiske og de ligner olivenblade, så den kaldes også Nordens oliven. Den trives i fuld sol i almindelig næringsrig havejord, gerne plantet i lidt beriget spagnum. Frugterne modner i september-oktober, men de er ikke spiselige. Træet er fuldt hårdfør i Danmark, tørketålende, elsker sol og giver en middelhavsagtig stemning i haven, hvor den er plantet.

Når Snedrivebusk, Spirea x cinerea ’Grefsheim’, står i fuldt flor i maj forstår man, hvorfor den bliver kaldt snedrivebusk, for de buede grene er helt dækket med snehvide blomster. Busken er meget hårdfør og nøjsom og den trives i sol/ halvskygge i almindelige havejord.- Den bliver op til 2 m høj og 1,5 m bred. Den er velegnet til uklippede hække, i bede og busketter og passer fint sig selv – derfor bliver den også ofte brugt på offentlige steder – men det gør den jo ikke mindre smuk.

Lewisia er en lille fin stenbedsplante med dejlige blomster. Den har en tyk, kødet rodstok og en roset af kødede blade. Den kan dyrkes på en solrig og veldrænet plads i det alpine bed. Fra april til juni blomstrer den med farvestrålende blomster i blandede farver. Den er så smuk, når den blomstrer, men ikke helt nem at have med at gøre på friland. Det største problem er, at rodstokken næsten ikke tåler vand om vinteren og hurtigt råd­ner bort – til gengæld tåler den at tørre næsten helt ud. Jorden skal være meget sandholdig, men kalkfattig og humusrig. Den bør plantes i fuld sol øverst i stenbedet eller i en mur, så vandet let kan løbe fra; i regnfulde perioder er det en fordel at beskytte den med en form for overdækning.