Velkommen

Jeg bli’r helt ”glad i låget”, når jeg går morgenrunden i haven fulgt af et par nysgerrige katte med højt løftede haler. Når noget nyt pibler frem; er sprunget ud; sender en frisk duft hen til mine næsebor. Når en plante står og kalder på min opmærksomhed for at blive set; mærket på eller duftet til. Når kanariefuglene synger om kap i volieren og hønsene kommer mig løbende i møde for at se, hvad jeg har at byde på og der kommer en forventningsfuld brummen fra hestestalden. Når jeg går igennem buegangen med duftende blåregn på vej mod søens rislen og koikarperne, der hopper op over vandet i forventningens glæde. Når dyr og planter lever sammen i dette lille have-samfund, så bliver jeg glad og vil gerne dele det med dig. Jeg håber, at du bliver inspireret og lige så ”glad i låget”, som jeg, når du læser min haveblog.

Jeg hedder Lisbeth og jeg står bag siden, du kigger på nu. Jeg er gift med Bo og sammen har vi skabt Nyvang i St. Magleby, som gården ser ud i dag – med de dejlige haver omkring: Besøgshave med mange små haver i én kæmpestor, som vi kalder Nyvang Idéhaver; Pilemarken, hvor vi dyrker pil til kurveflet og “Hestehaverne”, som er nogle dejlige, store folde og en stald med plads til 17 heste. Jeg er anlægsgartner med stor passion for havedesign. Meget af tiden bruger jeg i vores egen have. Og så passer jeg hestecenteret og vores egne heste samt butikken Nyvang Gårdbutik, hvor vi sælger pileflet og “gaver til haver”.

Blåbærbedets fantastiske finale

Aktuelt: Blåbærbedets fantastiske finale. Man bliver så betaget af alle de fantastiske efterårsfarver, og hvis ellers ikke det bliver alt for blæsende, så bladene falder hurtigt af træer og buske, så kan vi forvente et ualmindeligt flot efterår, fordi vi har haft så mange solskinstimer i sommer. Men hvorfor nu det? Jo: Høstfarverne ligger hele…

Af Lisbeth Lindgreen Petersen 9. oktober 2018 Slået fra

Projekt

Et lille projekt fra min to-do-liste blev lavet i dag: Jeg er ret pjattet med det engelske ‘countryside’ og at se engelske film, som foregår i engelske landsbyer og herregårde. Gerne historiske film eller krimi som f.eks. Barnaby, hvor jeg kan blive mægtig inspireret af deres haver og landskaber. I England er der mange offentlige…

Af Lisbeth Lindgreen Petersen 9. oktober 2018 Slået fra

Portræt af Mispel, Mespilus germanica

Når jeg har besøgende i haven, får jeg ofte spørgsmål om dette lille træ – specielt i sensommeren, hvor det står med sine med bemærkelsesværdige frugter. Mispel er et lille lavstammet træ, der ofte kan få en ret bred krone. Det blomstrer med fine hvide blomster i maj-juni. Træet hører hjemme i Mellemøsten, men det…

Af Lisbeth Lindgreen Petersen 3. oktober 2018 Slået fra

Et bombardement af farver

Aktuelt i haven: Efteråret er over os og mange blade gulner og blomster blegner. Men der er også mange af havens stolte og gæve gutter, der giver den max gas for at lave et festfyrværkeri som afslutning på sæsonen. Vinget Benved, Euonymus alatus, er en af de helt markante festdeltagere i haven. Også roserne insisterer…

Af Lisbeth Lindgreen Petersen 3. oktober 2018 Slået fra

Endnu en æblerusker

Dette indlæg er det første på denne nye haveblog og det markerer samtidig lige præcis datoen – den 3. oktober – for vores indflytning her på Nyvang i 1998 og dermed også for de første tanker omkring opbygningen af vores – nu over 6.000 m2 – store Nyvang Idéhaver. Hjertelig velkommen til vores 20 års jubilæum…

Af Lisbeth Lindgreen Petersen 3. oktober 2018 Slået fra