
Portræt af Hvid Kornel, Cornus alba ‘Sibirica’
En af mine ynglingsplanter er den hvide Kornel, Cornus alba ’Sibirica’, der har så mange kvaliteter henover hele året, at den bare må være i enhver have. Når mange af havens andre farver forsvinder i vintermånederne, så står Cornus alba ‘Sibirica’ og lyser op med sine røde grene og byder velkommen. Plant den derfor gerne et sted omkring huset, hvor du kommer forbi om vinteren.
Cornus-slægten er stor og spænder helt fra f.eks. Cornus mas, Kirsebærkornel, som bliver op til 6 m høj og blomstrer med gule blomster allerede i marts til Cornus canadensis, Canadisk Hønsebær, som kun bliver 5-10 cm høj og er en decideret surbundsplante.Til Cornus-slægten hører også en gruppe buske, der gør sig bemærket ved at have nogle meget smuktfarvede grene. Det er f.eks. den dejlige ’Sibirica’ med de lysende røde grene. Busken er løvfældende med en opret vækst op til ca. 3 m. Planten trives i sol/halvskygge i almindelig havejord, dog ikke alt for tørt. Det er en god idé at foryngelsesbeskære busken ved f.eks. at fjerne den ældste trediedel af busken hvert eller hvert andet år, da det er de unge grene, som har de smukkeste farver. Man kan nemt formere planten ved at nedkroge en gren og dække den med jord, så den danner rødder i løbet af en sæson.
- De fine lysegrønne blade i udspring
- Hvid Kornel blomstrer i maj-juni med hvide blomster, der er samlet i halvskærme – her på bund af Kærmindesøster
- Om efteråret ser man dens små sortblå, duggede frugter sammen med de flotte høstfarver.
- Kornel i vintertilstand, hvor den er flot sammen med Himalayabirk og Buksbom
- Kornel på bund af vintergæk og erantis – sådan ser der ud i vores Bedstemorhave lige nu – smukt
- Her plantet sammen med Kæmpestenbræk, Bergenia
- To slægtninge, der bliver knapt så kraftige, men som også er værd at dyrke p.g.a. de smukke grenfarver: Cornus sanguinea ‘Midwinter Fire’
- Cornus sanguinea ‘ Flaviramea’