Portræt af Pil, Salix

Pilen har en særlig plads her på Nyvang. Noget af det første vi gjorde, da vi flyttede ind for lidt over tyve år siden, var at anlægge en pilemark, der dækkede ca. 1 tdl. Der blev sat over 20.000 pileplanter, som vi høster af hver vinter. De mange pil står rigtig smukke på marken nu, hvor bladene er faldet og de nøgne grene lyser op i alle mulige farver. Pilegrenene fra vores mark bliver brugt til hegn og kurveflet, men der findes også typer af pil, som er flotte træer og prydbuske i haven.

Der findes flere hundrede forskellige krydsninger af pil, fordi pilen ude i naturen krydser sig meget let med hinanden. De forekommer i mange forskellige vækstformer, og kan bruges til meget forskelligt. Der er helt lave, krybende pil, som kun bliver nogle få centimeter høje og stammer fra fjeldverdenen; de er smukke i havens alpine bede og i større krukker. Der er lave buske fra klitten og højere buske fra eng og mose, som også bliver smukke i haven under vækstbetingelser, der ligner deres naturlige. Og så er der de meget store buske og træer, hvoraf nogle kan blive op til 25 meter, f.eks. den store hængepil.

Også farven på pilegrenene varierer meget, fra grålige, grønne, gule, rødlige og over i de bordeaux og blålige nuancer. Selv den samme gren kan changere i farverne fra rodende til top. Jordbund, fugt og lysforhold har stor indvirkning på pilens farvespil. Det er blandt andet disse farvespil, man udnytter i pilefletteriet.

Pil er tvebo, hvilket vil sige, at der findes han- og hunplanter hver for sig med tilhørende enkønnede blomster. Hanblomsterne er mest farverige; de bærer skinnende gule rakler, mens hunblomsterne er mere gulgrønne i farven. Især hanblomsterne er som nektarkilde attraktive for bier og sommerfugle tidligt på året. Piletræets hanblomster sidder i små dunede stande, der kaldes gæslinger. Selve blomsterne er små og svære at se; det er de silkehårede rakleskæl, der giver blomsterstanden det bløde, fascinerende udseende. Når hanblomsterne blomstrer i april, er de tykke og helt gule af blomsterstøv. Man kan tydeligt se de små støvdragere, der står og vifter. Hunblomsterne er grønne og sidder også i rakler, der dog ikke er så iøjenfaldende. Pilene inddeles i tre grupper efter deres blomstring: Vårpilene blomstrer før løvspring; dernæst er der en gruppe, hvor blomster og blade kommer samtidig og på sommerpilene kommer raklerne først efter, at bladene er sprunget ud.

Der har været pil i Danmark i ca. 650.000 år. Fra gammel tid viser kalkmalerier flettede risgærder og pilekurve til alverdens formål. I midten af 1700-tallet fik jordbrugere ved lov pligt til at dyrke pil til brændsel og til risgærder. I landskabet kan man stadig se de karakteristiske stynede piletræer, som man skar pilegrenene af. Pil blev også brugt til kurve og til drittelbånd, der holdt sammen på smørtønderne. Nu bruges pilen til energiformål og som alternativ metode til rensning af vand. Men der flettes også kurve, pynte- og nyttegenstande af pil og hegn og hytter i haven. Det er hyggeligt at fordybe sig i fletteriet – det kræver stærke fingre til de større flettearbejder, men det er en fornøjelse at se sit eget værk tage form lidt efter lidt, og de fleste der har prøvet det, vil mere…..

Vi har 14 forskellige slags pil i forskellige farver og med forskellige egenskaber. Nogle egner sig for eksempel bedst til små kurve, nogle til store kurve, nogle som stager i kurve og nogle egner sig bedst til hegn og hytter.