Rosenrunde

Der er blevet sagt og skrevet meget om roser til alle tider. Roser i digte, roser i sange, roser i film og roser i bøger. Jeg ved ikke riiiigtig med roser: Normalt synes jeg, at de er lidt irriterende at have med at gøre: de skal have ekstra gødning, ekstra vand, ekstra klipning (og der svarer de igen, så det gør aauuvv) og bladene bliver grimme af stråleplet og rust eller de får lus og meldug. Men, men, men, jeg må sige, at lige præcis nu blomstrer de jo helt fantastisk og mange af dem dufter skøøøønt. Og så blomstrer flere af dem meget længe. Det er også muligt at vælge typer af roser, som ikke bliver så ranglede og ikke behøver at få klippet de visne blomster af, og man kan også gå efter typer, som ikke er så modtagelige overfor sygdomme.

Der findes enormt mange sorter af roser og udover at vælge rosen efter den rette farve, så må man også vælge typen, hvor væksten passer til placeringen. Info om rosentyper og deres pleje har tendens til at blive en lang smøre, men her kommer den kortest mulige inddelt efter vækstform:

 Vilde roser (ofte kaldet parkroser) har kraftig og bred vækst (nogen op mod 2m). De er hårdføre og nøjsomme og bruges, hvor der er plads og virker mere naturpræget i f.eks. busket, krat og som uklippet hæk. Beskæres kun, hvis man synes de er blevet for store og for at fjerne døde grene. Med nogle års mellemrum kan man skære dem kraftigt tilbage, så de bliver ”forynget”.

Haveroser er forædlede og der findes mange typer:

Buskroser er buskede, men knap så store som vilde roser (1-1,5m), de har rigere blomstring med som regel halvfyldte eller fyldte blomster. Beskæres kun, hvis de er blevet for store og for at fjerne døde grene. De kan også forynges en gang imellem.

Bunddækkeroser har lav, kompakt vækst: Kun omkring en halv meter høj, men bred. De har en rig blomstring fra juni og som regel helt ind i efteråret. Beskæres kun efter behov (f.eks. med hækklipper) for at holde højden og undgå ”strittere”, men de kan også forynges ved at de ældste grene skæres væk.

Buketroser bliver som regel 0,5-1 meter høje. De blomstrer længe, fra juni til frost. Blomstringen er rig med mange små blomster, der sidder samlet i små buketter. De er ret hårdføre og det er i denne type, at man finder de største variationer af flotte farver. De dufter ikke. Beskæres hårdt hvert forår omkring 1. april ned til ca. 20-30 cm. I løbet af sæsonen kan de visne blomster skæres af ned til næste bladpar.

Storblomstrede roser har også den lange blomstringstid og de store variationer af farver. De bliver som regel 0,5-1 meter høje. Blomsterne er store – ofte duftende – men der er ikke så mange af dem og de sidder enkeltvis på stilken. Beskæres på samme måde som buketroser, dog kan de, hvis der er sovende ”øjne” længere ned, godt skæres ned til 15-20 cm. .

Klatreroser har en kraftig, klatrende vækst, der har brug for noget at vokse op ad. Der er stor variation i højde, farve, duft og blomstringstid. Beskæres kun efter behov og for at holde dem til det de skal klatre op ad, men man kan også forynge ved at fjerne nogle gamle, grove gren, f.eks. hvert andet år.

Hvis man hører begrebet Historiske roser, så betegner det roser, der fandtes før 1867. Historiske roser er ofte duftende og engangsblomstrende, men findes i flere af de ovenstående kategorier.

 Der forædles hele tiden på roserne og forædlerne grupperer også deres roser; f.eks. kan man støde på Engelske Austin-roser, der er en krydsning af de historiske, hårdføre roser med duft og nyere remonterende sorter. Og på Slots- og Palaceroser der er lave, buskede og mere kompakte buketroser.

Roser gødes med en speciel rosengødning eller en universalgødning uden klor. En halv håndfuld drysses i en 20 cm cirkel rundt om (ikke helt inde ved) stammen en gang om måneden fra slutningen af marts til slutningen af juli – aldrig senere. Roser, der ikke remonterer – altså dem, der kun blomstrer en gang i starten af sæsonen – kan nøjes med gødning 2-3 gange fra marts til maj.