Selvhøst af pil på verdens smukkeste pilemark
Kom til selvhøst på pilemarken, Nyvangsvej 10, St. Magleby,
søndag den 27. januar og lørdag den 2. februar kl. 11.00-13.00
Hvert år den sidste søndag i januar og den første lørdag i februar kl. 11.00-13.00 har vi selvhøst af pil på vores mark. Tag familien med og få en hyggelig dag ud af det. Husk en beskærersaks og eventuelt et ørnenæb, hvis det er de kraftige pil, der skal klippes. Det er også en god idé at tage snor eller pakketape med til at binde om bundterne samt sedler til at skrive sortsnavne på. Tag praktisk fodtøj og varmt tøj på. Man kan få en rigtig hyggelig dag ud af det og gøre nogle gode køb: Selvhøstet pil koster kun 15,- kr. pr. kg.
Vi har 14 forskellige sorter på marken. Det kan være en god idé – hjemmefra – at overveje, hvad man skal bruge pilen til: små kurve, store kurve, tørret hegn, levende hegn o.s.v. Så har man mulighed for at gå mere målrettet, og marken vil derfor være lettere at overskue. Vi står selvfølgelig altid til rådighed med svar og gode råd. Høst f.eks. Amerikaner, Carl Jensen, Tofarvet, Bleu, Mols, Gracilis, Belgier, Flødefarvet, Leicestershire Dix og Laurbærpil.