Syv slimede syndere

Der er nogen, som har haft en fest her, men de var bestemt ikke inviteret. Bedet med morgenfruer i urtehaven var kommet til at se lidt trist ud: mange af fruerne var afblomstret, og de var blevet ranglede og havde lagt sig ned. Så op med dem. Imellem rabarber, morgenfruer og purløg dukkede disse syv slimede syndere op. Det er Plettet Voldsnegl. En invasiv art, der er mindre end vinbjergsnegl,  men større end den mere almindlige lundsnegl. Den har et fint hus og kan faktisk spises, meeeen…..

Den stammer fra Sydeuropa, men den er meget tilpasningsdygtig, så selvom den umiddelbart ikke skulle kunne overleve her hos os i strenge vintre, er det alligevel lykkedes for den ved at gemme sig godt væk i vinterhi. Den blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden og er siden blevet spredt til det meste af Danmark. Mange sneglearter er nedbrydere, som ikke gør nogen skade, men den plettede voldsnegl æder grønt og levende, saftigt plantemateriale fra mange forskellige planter. Den lægger sine æg i løs jord og efter et par uger kryber de unge snegle op i vegetationen og begynder at æde af planterne. 

Miljøstyrelsen anbefaler, at man afliver sneglene ved at klippe dem over med en saks, træde på dem eller overhælde dem med kogende vand. Der må jeg indrømme, at det ligger mig ikke lige for at aflive. Så jeg startede med at lægge dem ind til hønsene (ikke at det skulle være meget bedre for sneglen), men det følte jeg på en eller anden måde var mere naturligt.

Vores hosta-bed har set ret miserabelt ud i år. Hosta-bladene er blevet mere eller mindre hullede og kedelige at se på. Jeg har gået og kigget efter snegle her, men syntes ikke rigtig, at jeg kunne se nogen. Mange år er hostaerne groet så kraftigt, at de første spiste blade hurtigt er blevet gemt af nye frodige. Men i år har de ligesom ikke rigtig fået fat; så efter fundet af de syv voldsnegle i urtehaven, begyndte der at gå en prås op for mig, og jeg gik derfor – skarpt bevæbnet med beskæresaksen – systematisk til værks. Alle blade blev klippet af. Både hele og halve, for nu ville jeg til bunds i det bed. Det er ca. 8 m2 stort og efter, at jeg havde vendt alle afklippede blade om, lå der 49 voldsnegle i bunken. Uaarrrggh. Nu blev jeg mere barsk. Alle snegle blev lagt i mellem nogle store rabarberblade, og så blev der ellers trampet løs med mine store støvler, for nu var nok. Hønsene var ikke interesserede i de første syv slimede, der til gengæld prøvede at kravle ud af volieren, så de endte deres dage i mellem to fliser. Slut, nu håber jeg, at mit hosta-bed kommer til at strutte af velvære igen.